BOOK
 JERES REJSE
****

Oplev noget unikt. Oplev Schweiz. Tag til Lenzerheide.

Drømmer du også om den unikke skitur til en af alpernes stadig uspolerede perler?
Beliggende blot 150 kilometer fra Zürich lufthavn i den snesikre del af de schweiziske alper, byder Lenzerheide på ægte winter wonderland og fantastisk skiterræn. For børnefamilien. For freerideren der vil have de første spor for sig selv. Og for alle vintersportselskere som vil prøve noget bedre.

En uspoleret legeplads

Det snesikre Lenzerheide har længe leveret alsidigt skiløb og snowboard til både børnefamilien og den eventyrlystne freerider, hvis fællestræk er fascinationen af den aktive og ekstraordinære vinteroplevelse i en unik og uspoleret ramme.

Skiområdet Arosa-Lenzerheide byder på 225 kilometers pister i op til 2.865 meters højde. Det er den ideelle legeplads hvad end du er til at carve perfekte pister dagen lang, boltre dig i en af de tre store snow parks eller holde et velfortjent hvil på en af de 40 bjergrestauranter, alt imens du nyder udsigten udover de flotte schweiziske alper.

Interaktivt Pistekort

Alpecharme når det er bedst

Med en beliggenhed 1.500 meter over havet giver Lenzerheide følelsen af at bo midt i winter wonderland, uanset om du er til top moderne minimalistiske boliger eller klassiske familiedrevne hoteller og lejligheder.  

Byen er en klassisk alpeby placeret i den romanske del af Schweiz, med rødder tilbage i det 15. århundrede, og som sætter stor ære i dets lokale råvare og kultur. Det er således heller ikke for sjov at tennisstjernen Roger Federer valgte at bygge sit hus her, eller at LEGO har valgt at investere i familiehotellet Valbella Inn, hvor de også har designet et 450 kvadratmeter stort legeland.

Udforsk Byen

Nem og behagelig rejse

Med fem daglige afgange fra Københavns lufthavn til Zürich kommer man bekvemt og hurtigt frem, og med blot to timers transfer op til Lenzerheide er der også rig mulighed for at nå på ski på både ankomst- og afrejsedagen.

Ønsker man at køre selv er rejsen blot 1.100 kilometer fra den danske grænse. En behagelig og enkelt køretur med motorvej helt indtil de sidste 20 minutter af turen.

Få rutevejledning